Hvem er jeg?

Jeg hedder Mette Basbøll og er årgang 1974. Jeg er født og opvokset i Helsingør, og er nu bosat i Hornbæk siden 2002, hvor jeg sammen med min mand faldt for vores dejlige hus. Som hurtigt blev fyldt op med dyr! :-D
Dyr udgjorde også en stor del af min barndom og ungdom, og når folk spurgte mig hvad jeg ville være når jeg blev stor, var svaret altid "noget med dyr". Men da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gribe det an, tog jeg et år på handelsskolen, det der dengang hed EFG. Og mærkede at det ikke var min hylde.
 
Jeg startede mit arbejdsliv på færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, et arbejde jeg forøvrigt blev så glad for, at jeg sikkert havde været der endnu, hvis ikke omstændighederne blev som de blev.
Derefter prøvede jeg forskellige jobs, for "det med dyr" kunne jeg stadig ikke rigtig se hvordan jeg skulle realisere medmindre jeg ville være dyrlæge. Og det ville jeg ikke!
 
I starten af nullerne læste jeg en bog om en der havde en hundedagpleje. Sikke en genial ide! Der er dælme mange hunde, der er for meget alene hjemme! Måske var det den vej jeg skulle? Ideen lå nogle år i baghovedet, og blev efterhånden pillet fra hinanden, da jeg dels begyndte at overveje hvor alle de hunde skulle være, den slidtage de ville forårsage, stressen de ville påføre vores egne hunde ved at være i deres hjem og territorie, evt. nabohøring og ikke mindst hvor mange der skulle til for at tjene en fornuftig løn....
 
I 2006 læste jeg en artikel om en professionel hundelufter. BANG! Så var den der! Det var da den vej jeg skulle!
I 2007 startede jeg "hundelufterne" sammen med min mand, Jon. På det tidspunkt havde jeg aftenarbejde på en fabrik, og det var en fin måde at starte op på, da hundene skulle luftes i dagtimerne, og man aldrig kan hive en hel indtægt hjem fra dag et. Jon var lige gået på pension fra sit arbejde, og havde derfor mulighed for at deltage i løjerne på lige fod med mig. Deraf navnet "hundelufterne" i flertal:-)
 
Efterhånden fik vi mere at lave, og da jeg endte med en sygemeldig fra mit fabriksjob fordi min krop sagde fra overfor det ensidige arbejde, blev "hundelufterne" mere og mere min levevej. Samtidig begyndte jeg at hjælpe til i butikken "Hedvigs Hundecenter", hvor jeg stadig er et par eftermiddage om ugen.  Fra midten af 2016, hvor Jon desværre blev ramt af sygdom, har det været mig alene, der har  drevet firmaet.
 
Jeg er opvokset med hund, og fik min egen da jeg var 19. Det var en malinois ved navn Ami, og hun vækkede for alvor min hundeinteresse. Og hun lærte mig en masse om kærlighed og tålmodighed. Hun var min soulmate! Og sorgen var stor da vi måtte sige farvel til hende i 2004! Jeg troede aldrig jeg ville komme ovenpå igen!
Senere på året kom Vesla til. Vesla er en blandig af schæfer og tervueren. Og hun blev sørme også min soulmate! Hjerte
Med en lille hvalp i huset, måtte man jo hellere komme igang med noget hvalpetræning. Jeg huskede det træning jeg havde gået til med Ami, og min mave krøllede sig sammen. Det havde været "kæft, trit og retning" og "hvis ikke du gør som jeg siger, river jeg hovedet af dig"!Græder Den vej skulle jeg ikke!
Så jeg ledte efter andre træningsteder med andre træningsmetoder, og fandt Hedvig, der netop havde uddannet sig til klikkertræner. Og så åbnede der sig en helt anden verden! En verden af sjov og samarbejde. En mulighed for rent faktisk at kommunikere! Jeg var på!
I 2006 blev Vesla "storesøster" til Xibelle, endnu en malinois. Som også blev en soulmate!HjerteSmiler stort
Siden er det gået slag i slag, vi har trænet alm. lydighed, agility, spor, rally...vi har endda prøvet at hyrde. 
Bøger og blade er blevet slugt. En nørd blev til!Smiler stort
 
Udover hundene, har der været et mylder af andre dyr, som jeg ligeså lidenskabeligt har interesseret mig for. Hestene (jeg har været ridepige fra jeg var 10, og vi havde vores to dejlige heste herhjemme i haven indtil 2016, hvor den ældste desværre døde af en hjerneblødning i en alder af 34, og den yngste flyttede ind til naboen), katten, kaninerne, marsvinene, undulaterne, akvarierne. På et tidspunkt havde vi også nogle pindsvineunger i pleje. Det var en fantastisk gave at komme så tæt på de små, charmerende (omend ildelugtende!) dyr.
 
Nu bliver huset delt med Vesla og Xibelle, katten Schubert, 5 marsvin og et par akvarier eller 3!Smiler stort
 
Selvom jeg for efterhånden mange år siden, også gik et halvt år på landbrugsskole, fordi jeg troede jeg skulle være dyrepasser (det skulle jeg selvfølgelig ogsåSmiler
 stort), så kan jeg altså ikke påstå at jeg er uddannet indenfor noget med dyr. Andet end den uddannelse som nørden giver sig selv ved at suge til sig!Smiler stort 
 
 
 
 
 
 
 
 
  • Vesla og jeg