 |
|
|
 |
|
Velkommen til vores side. Nedenunder kan du læse lidt om os hver især, og hvordan vi kom til at bo hos vores far og mor.
Vesla købte vi i Jylland i sep 2004. Vi måtte have en hund i huset igen efter vi først på sommeren havde mistet vores gamle hund, og snakkede længe om hvilken slags det skulle være. Jon hældte lidt til en schæfer, men jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville have. Jo, jeg ville have en Ami (malinois) igen!. - Og alligevel ikke, for jeg var bange for at sammenligne hvis det var en af samme slags som Ami. En dag så jeg annoncen på nettet med schæfer/tervueren hvalpe, og tænkte at det måtte være sådan en vi skulle have. Vi tog over og så hvalpene og begge forældrene. Begge forældre var dejlige hunde med et pragtfuldt temperament. Så Vesla flyttede ind. 
Mette & Vesla. Hvem kan stå for sådan en lille bjørneunge?
Vesla smeltede alle hjerter med sit glade væsen. På træningspladsen var hun som lille enten 110% på eller også var hun 110% fraværende! Stor var frustrationen da træneren bad os om at gemme os på skift mens hundene legede, for at gøre dem mere opmærksomme på os. Efter 12-15 min. bag en stor halmballe opdagede Vesla endelig at mor vist manglede! Men det varede kun få sekunder, så havde hun åbenbart besluttet at det ikke var så vigtigt om jeg var der eller ej, bare der var gode legekammerater!
Indimellem har hun det stadig med at hun lige skal tænke over om det nu er meget nødvendigt at gøre det der bliver sagt..Men er det noget hun selv finder morsomt, er hun bare "på".
Hun er dejlig rolig og går fint med næsten alle hunde, og er utrolig glad for børn, trods at vi ikke har nogen i familien. Hun elsker at komme med sit kødben, som en af os skal holde mens hun gnaver. Hvilken tillidserklæring!
Når familien er samlet er der 5 hunde, og det er klart Vesla der er bossen. Det er sjovt at sidde og iagttage deres sprog, og det er noget vi alle er meget optaget af - det er bedre en fjernsynet!!! 
Vi gik til klikkertræning med Vesla da hun var lille, for at få grundtræningen i orden, og så har hun gået til agility nogle år. Desværre har hun let ved at "gå i stykker" (blive halt), så det er lagt på hylden igen. Nu "selvtræner" vi lidt "all-round" - lydighed, tricks og spor. Vi har også prøvet at hyrde et par gange, hvilket var rigtig spændende, desværre lidt langt at køre.
Vesla med sit dejlige milde blik.
Da jeg havde fødselsdag i januar 2006, spurgte Jon mig hvad jeg ønskede mig i fødselsdagsgave. Jeg svarede at jeg ønskede mig en hundehvalp så Vesla kunne få en "lillesøster" og kammerat. Jon var ikke helt med på ideen til at starte med, men jeg fik min fødselsdagsgave i marts. Xibelle! Vi havde nu følt os modne til en malinois igen, men det skulle være den rigtige. Vi ville have en god familie og all-round hund. Efter lang tids søgen og ringen rundt, fandt vi et kuld hvalpe hos Birgitte fra kennel Isell. Vi tog op og så dem, og ugen efter var Xibelle flyttet ind.
Jon & Xibelle
Til at starte med var Vesla lidt skuffet over at vi slæbte sådan en "baby" med hjem!
Men der gik ikke mange dage før de blev pot og pande!
Xibelle er en rigtig bandit og en rigtig kælerøv! Hun er, som jeg tror belgiere er flest, ret reserveret over for fremmede, hvilket egentlig tiltaler os lidt. Vi har aldrig problemer med at hun hopper op ad folk vi møder i skoven! Omvendt lidt bøvlet når man fx skal til dyrlæge, for dét synes hun ikke er sjovt. En fremmed der skal tage på hende!
Overfor hendes familie og de andre der er inde i varmen er hun den kærligste sjæl og den bedste ven man kan ønske sig! En utrolig hengiven hund! Andre vil hun helst ignorere.
Hun er en hund der meget gerne vil arbejde, men man skal ikke mase på hende, hun skal have lov at gøre tingene i sit eget tempo. Til at starte med gav jeg hende meget ros for at opmuntre hende når jeg satte hende på opgaver, men det distraherer hende faktisk. Arbejdsro! Vi gik også til klikkertræning med hende da hun var lille, og har trænet agility et par sæsoner, med svingende succes. I starten synes hun det er sjovt, men hun har det med at køre lidt død i det. Nu "selvtræner" vi, som med Vesla, lidt "all-round" - lydighed og tricks og spor.
Hun har også prøvet at hyrde et par gange, hvilket hun også synes var spændende!
Hun kan være lidt af en "finke" overfor hunde hun ikke kender godt. "Man leger jo ikke med hvem som helst!" Og så kan man lige så godt starte med at skælde lidt ud og vise hvor skabet skal stå! Hun har dog en ret god forståelse for at luftehundene hører med i "flokken", og er de ihærdige nok kan hun måske overtales til en leger! - "Når vi har lært hinanden at kende vel og mærke"!
Xibelle
|
|
 |