 |
 |
|
 |
 |
Barney & Flanagan på folden.
Flanagan er halvt fjordhest og halvt araber og født i 1985. Så han er ved at være en ældre herre. Det ved han bare ikke selv! Jeg købte ham i 1995, så han har fulgt mig en del år nu. Han er venligheden selv, og kunne ikke drømme om at smide sin rytter af, og man kan kravle under maven på ham når man strigler. Men han er en fartbølle! Han har altid helst ville bestemme hvilket tempo der skulle rides i, og det kunne kun gå for langsomt! Jeg troede at efterhånden som han blev ældre ville han blive mere afdæmpet, men oppe i hans hoved er han stadig 3 år gammel! Jeg må blot glæde mig over at have en frisk hest!
Flanagan klar til en ridetur.
Barney købte vi lige før nytår 2002-2003 af en hestehandler på holbækegnen. Han siges at være født i 1990. Han er en rigtig sød lille pony, lidt forsigtig af sig - han hader fx at blive fotograferet - faarligt!! Vi købte ham primært som selskab til Flanagan, men synes det var et plus at han var tilkørt, så vi også havde mulighed for at bruge ham til noget, - andet end hygge .
Schubert fik vi i 2002, vi syntes at når nu vi var flyttet på landet, så måtte vi have en kat! Første gang vi var oppe og se Schubert, var han en lille killing på 12 uger. Han kom og hilste på mig fuldstændig ligesom en hund. Direkte hen og hoppede op ad mit ben som om han havde kendt mig altid! Så han kom selvfølgelig med hjem! Han er en rigtig spilopmager, og meget snakkende! Han elsker at vise hvor god han er til at klatre i træer og løbe stærkt, og bliver meget skuffet hvis vi ikke lægger mærke til når han er igang med sin opvisning! Han er også jordens største brokkehoved! Så synes han ikke han får mad nok, så vil han ud, så er vejret for dårligt, så vil han ind igen... og det går ikke stille for sig når han brokker sig! MIAUU!!! En rigtig personlighed, og en kælerøv når det passer ham .
Schubert. Et rigtig tigerdyr!
Intet hjem uden mutter! 
For tiden bor her 7 muttepiger, det startede med 2, Pippi og Annika, som fik hver deres kuld unger, hvoraf vi beholdt 2, Saga og Ayla. Så fik Saga og Ayla hver et kuld, hvoraf vi beholdt hele 3, Pebernød, Tilde og Yum-Yum. Hm...Tror jeg skal lade være med at lave flere kuld, det ender med at kræve en tilbygning!  
Hele banden er fordelt i et selvbygget bur der er 170 langt, 60 dybt og i 2 etager. Jeg kan dele det op i flere mindre rum med plexiglasplader hvis der er brug for det (fx når nogen skal føde).
|
|
|
|
Det er mig der er Annika.
|
|
|
Og her er hele banden på græs
Og her er hele banden på græs
|
|
 |